Medlemsvilkår for kunstnere
Artspot 1 er et gallerifællesskab under Claus K PhotoArt, som markedsfører og sælger fotografers, billedkunstneres og digitale kunstneres værker.
Som medlem af fællesskabet Artspot 1 har du følgende rettigheder og forpligtelser :
Medlemskab
Medlemskab koster kr 500,- årligt. Du får 6 billeder i kataloget og plads til opslag i din “Shop-i-Shoppen”.
Tilkøb af ekstra pladser i kataloget
Du kan købe ekstra pladser i kataloget. Pladserne købes i pakker à 3 stk til kr 150, pr. pakke årligt.
Opslag på egen katalogside “Shop-i-Shoppen”
Billeder som bliver vist på opslagssiden, skal også vises i shoppen
Regulering af priser
Alle ovenfor nævnte priser kan reguleres, hvis der er behov for det. En regulering vil blive varslet 3 måneder før ikrafttrædelsesdatoen.
Bemærk: I perioden op til den officielle start af web-shoppen kører der en kampagne, som giver rabat til Early Birds, som er de kunstnere, der melder sig ind hurtigt medens kampagnen kører. Se priserne på web-shoppen
Medlemsskabets gyldighed
Medlemsskabet er gyldigt for et år af gangen og kan opsiges med mindst 2 måneders varsel til udløbet af den igangværende periode. Opsigelsen skal ske skriftligt. Alle medlemskontingenter betales en gang årligt og er gældende fra 1. januar til 31. december.
Når du melder dig ind, og dine billeder er blevet antaget, bliver de hurtigst muligt lagt i katalogerne på webshoppen.
Før premieren på Artspot 1 får du tilsendt en faktura på medlemskontingentet, som skal betales inden for den angivne tidsfrist. Når den er betalt, starter dit medlemskab ofiicielt. Bliver den ikke betalt rettidigt, bliver du slettet og dine billeder og profil bliver fjernet fra webshoppen.
Ved indmeldelse i løbet af året, betales medlemskontingentet forholdsvist for resten af kalenderåret.
Betalingen sker med MobilePay til 23414548 eller til
konto 5323 0000329352 i AL-Bank
Fornyelse af medlemsskab
Der bliver sendt mail med påmindelse om fornyelse af medlemsskabet i november. Af mailen vil det fremgå, hvornår betalingsfristen udløber. Er denne ikke overholdt, bliver der sendt en påmindelse med ny betalingsfrist. Bliver denne ikke overholdt, slettes medlemskabet og du mister dermed alle dine rettigheder.
Medlemsskabets ophør
Når dit medlemskab ophører, mister du alle rettigheder ved udløbet af perioden. Billeder der er bestilt af kunder i perioden, men som først bliver leveret efter periodens udløb, bliver afregnet efter de normalt gældende regler beskrevet her i Medlemsvilkår for kunstnere.
Ønsker du af en eller anden grund at få slettet sit indhold før medlemsskabets ophør, skal du anmode om det, hvorefter det bliver slettet.
Alle dine rettigheder bortfalder ved ophørsdatoen.
Indbetalt medlemskontingent m.v. refunderes ikke.
Eksklusion af medlem
Et medlem kan ekskluderes, hvis det ved skrift eller handling modarbejder eller skader Artspot 1 eller andre medlemmers interesser, eller misbruger logo eller navn eller krænker andres ophavsrettigheder.
Medlemmet vil få en advarsel og eventuelt blive tilbudt en samtale inden der skrides til eksklusion. Ledelsen af Artspot 1 træffer suverænt afgørelsen om eksklusion.
Der vil i hvert tilfælde blive truffet afgørelse om et eventuelt erstatningsansvar mod medlemmet.
Indbetalt medlemskontingent m.v. refunderes ikke.
Som medlem får du:
Dine billeder i det store fælles katalog
+ Din egen sektion i kataloget “Shop-i-Shoppen”
Link til din egen hjemmeside
Links til dine social medier
Annoncering af dine events
Markedsføring fælles med andre medlemmer inkluderet i medlemsskabet
Markedsføring individuelt inkluderet i medlemsskabet, herunder særudstilling af dine værker på Artspot 1
Mulighed for at lave dine egne kampagner
Udbetalt din royalty hvert kvartal
Dine Ophavsrettigheder
Med din accept af medlemsvilkårene giver du Artspot 1/Claus K PhotoArt tilladelse til at mangfoldiggøre og sælge de billeder, du har fået optaget i kataloget i web-shoppen. Samtidig erklærer du på tro og love, at du har ophavsretten til de billeder du ønsker optaget i web-shoppen.
Artspot 1/Claus K PhotoArt kan ikke drages til ansvar og/eller retsforfølges for et medlems krænkelse af tredieparts ophavsret.
Du giver samtidig tilladelse til at Artspot 1/Claus K PhotoArt bruger dine billeder til markedsføring af web-shoppen og andet relateret som f.eks. nyhedsbreve, fællesudstillinger og andet, som støtter salg af egne og samtlige medlemmers værker herunder brug af
AI (kunstig intelligens) og
AR (Augmented Reality som er en udvidet, interaktiv version af et virkeligt miljø, der er opnået via digitale visuelle elementer).
Denne tilladelse bortfalder for fremtidige markedføringstiltag, når dit medlemssab er ophørt. Alle billeder og referencer m.m. vil blive slettet og ikke benyttet fremover.
Du vil altid have ophavsretten til dine værker.
Artspot 1/Claus K PhotoArt Ophavsrettigheder
Artspot 1/Claus K PhotoArt har rettighederne til:
- Konceptet Artspot 1
- Logo
- Navn
Medlemmer har, så længe de er registrerede som medlemmer, ret til at anvende logo og navn i deres markedsføring. Dette har til formål at styrke brandet til gavn for fællesskabet.
Logoet må ikke ændres i farverne eller størrelsesforholdet Højde gange Bredde. Hvis logo eller navn misbruges vil det føre til eksklusion. (se punktet ”Eksklusion af medlem” ovenfor).
Royalty
Du får royalty for hvert solgt billede. Royalty er en engangsbetaling for tilladelse til at bruge dit billede og er en fast procentsats pr. leveret billede til kunde:
Kunstneren får udbetalt 60% af salgsprisen, når udgifter til produktion m.v. er trukket fra.
Billeder som er returneret fra kunder, som bliver solgt på udsalg, loppemarked eller andet udløser ikke royalty, da den allerede er blevet udbetalt én gang for det pågældende billede.
Der beregnes ikke royalty for billeder fremstillet til markedsføring af Artspot 1
Skat
Royalty er B-indkomst, hvorfor det enkelte medlem selv skal indberette det til SKAT.
Dine oplysninger
Du har selv ansvaret for, at dine kontooplysninger er opdateret. Hvis der sker utilsigtede hændelser så som, du ikke har modtaget vigtig information, manglende afregninger eller andet på grund af forkert adresse, telefonnummer, emailadresse eller andet, bærer du selv ansvaret for dette.
Eventuelle udgifter i forbindelse med rettelse af fejl forårsaget af din manglende opdatering af dine kontooplysninger påhviler dig.
Markedsføring
Artspot 1/Claus K PhotoArt varetager den overordnede markedsføring og strategi. I den del af markedsføringen, som er organisk, vil der løbende blive udarbejdet materiale til opslag på de sociale medier. Opslagene er beregnet til at medlemmerne, deres familie og venner slår dem op i de grupper, de er medlemmer af og på deres egen platform.
Alt bliver gjort færdig fra Artspot 1, så det blot skal slås op. Ikke nogen stor opgave. Du kan tilpasse formuleringen til din måde at udtrykke dig på, så det bliver mere personligt og ikke ligner en standardtekst.
Det er ikke et krav, at man gør det, men det vil gavne dig selv og fællesskabet, hvis du bakker op om det.
København den 1. december 2023